Klinikassistent til Nørreport
Til vores moderne klink ved Nørreport i hjertet af København, søger vi lige nu en erfaren klinikassistent til en fuldtidsstilling – skal du med på holdet?
Stillingen
Du vil få et tæt samarbejde med en af vores erfarne tandlæger.
Du vil referere til klinikleder, Angelica, som er ansvarlig for klinikkens daglige drift og personalet.
Dine opgaver vil være:
- assistance til eftersyn
- assistance ved operationer såsom amotio, rodspidsamp samt implantologi.
- foretage røntgen
- Tandrensninger samt suturfjernelse.
Klinikken
Klinikken er placeret centralt tæt på Nørreport Station centralt i København og har mange faste patienter.
Du bliver en del af et stærkt og engageret team i en stor klinik med 6 klinikrum. Klinikken fungerer som parodontose-henvisningspraksis og tilbyder desuden kirurgi, protetik og kosmetisk tandpleje.
Vi arbejder tæt sammen i et miljø, hvor faglig sparring og kontinuerlig udvikling er i højsædet.
Der er en positiv og god atmosfære på klinikken, hvor alle er indstillede på at hjælpe hinanden.
Dig
Du er uddannet klinikassistent og har flere års erfaring fra klinik. Du behersker dansk flydende i både skrift og tale.
Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og at vi sammen når vores fælles mål.
Du er…
- Samarbejdsorienteret: samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
- Hensyntagende: er imødekommende, har let ved at sætte sig i andres sted, lytter og udviser hensyn om omsorg for både patienter og kolleger.
- Struktureret: arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, der er startet, og overholder deadlines.
- Løsningsorienteret: finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 27 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over at vi siden 2022 er certificeret i Great Place to Work.
Du får kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har. Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget, og til dette formål holder vi blandt andet interne kurser og bruger vores eget uddannelsescenter Colosseum Academy.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder, Angelica Nilsson på Angelica.Nilsson@colosseumklinikken.dk eller Talent Acqusition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Klinikassistent
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Nørreport
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.
Klinikassistent til Nørreport
Indlæser ansøgningsskema