Klinikassistent til receptionen på Kongens Nytorv
Brænder du for at give en nærværende og ekstraordinær patientoplevelse? Så er det måske dig, vi søger!
Til vores moderne klinik ved Kongens Nytorv søger vi pr. 1. marts en ny kollega, som skal varetage vores travle reception sammen med to dygtige receptionister.
Stillingen
Dit job vil primært bestå i at arbejde i receptionen og hjælpe med at assistere vores tandlæger og i sterilen ved behov.
Du vil referere til klinikleder Sanja Delic, som er ansvarlig for klinikkens daglige drift og personalet. Stillingen er på 32 timer om ugen, og du vil have en fast ugentlig fridag.
Klinikken
Klinikken er placeret centralt på Kongens Nytorv og tilbyder et bredt udvalg af behandlinger.
Vi har et godt team bestående af 2 receptionister, 9 tandlæger, 5 tandplejere, 11 klinikassistenter og 2 studentermedhjælpere, som kan tilbyde enhver form for tandbehandling - fra en enkel og omhyggelig tandrensning til avanceret behandling med genopbygning af smil og bid.
Vi har flere interne specialer og modtager henvisninger, så næsten alle behandlinger kan dækkes internt på klinikken.
Selvom vi har travlt, har vi en hyggelig og afslappet tone både indbyrdes og med patienterne.
Vi kan tilbyde dig et job, hvor du som en del af teamet er med til at sætte patienten i centrum, og hvor kvalitet og humør er i højsædet.
Dig
Det er en forudsætning at du er uddannet klinikassistent og det vil være en fordel, men ikke et krav, om du har erfaring med at arbejde i receptionen.
Du behersker dansk flydende i både skrift og tale.
Som receptionist er du den første, vores patienter møder, når de besøger klinikken, og det er derfor ekstra vigtigt, at du føler overskud til at føre den enkelte patient trygt igennem deres besøg på klinikken.
Du har en positiv attitude, som smitter af på dine omgivelser, og møder både kolleger og patienter med et smil. Du bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og hjælper os med at nå vores fælles mål.
Du er:
- Samarbejdsorienteret: samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
- Hensynsfuld: er imødekommende, har let ved at sætte sig i andres sted, lytter og udviser omsorg for både patienter og kolleger.
- Struktureret: arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, der er startet, og overholder deadlines.
- Løsningsorienteret: finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 27 i Danmark. Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over, at vi siden 2022 er certificeret som Great Place to Work.
Du får kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har.
Det er afgørende for vores succes inden for tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling inden for faget, og til dette formål holder vi blandt andet interne kurser og bruger vores eget uddannelsescenter, Colosseum Academy.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikleder Sanja Delic på sd@colosseumklinikken.dk eller Talent Acquisition Partner Mie Reenberg på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Receptionist
- Lokationer
- Colosseumklinikken Kongens Nytorv
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.
Klinikassistent til receptionen på Kongens Nytorv
Indlæser ansøgningsskema