Klinikassistentelev evt. ny mesterlære til Slagelse
Til vores store klink i Slagelse, søger vi en klinikassistentelev, med opstart i august.
Stillingen
Du får en spændende hverdag med en bred pallette af opgaver og du vil løbende blive introduceret til nye opgaver og vil naturligvis få en uddannelsesplan.
Der vil være mulighed for at blive introduceret til mange forskellige typer behandlinger, bl.a. en masse forskelligt kirurgi.
Du vil referere til klinikleder, Kristina, som er ansvarlig for klinikkens daglige drift.
Klinikken
Klinikken er placeret centralt i Slagelse og har mange faste patienter og vi tilbyder alt lige fra almindelig forebyggende tandpleje til komplekse tandbehandlinger, herunder kroner, broer, kirurgi, implantater, snorkeskinner og æstetiske behandlinger som tandretning med Invisalign samt blegninger.
Du bliver en del af et stærkt og engageret team bestående af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, elever, en partnertandlæge, en juniorpartner og en klinikleder. Vi arbejder tæt sammen i et miljø, hvor faglig sparring og kontinuerlig udvikling er i højsædet.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og sørger for, at alle medarbejdere føler sig værdsatte og inkluderede.
Dig
Du har muligvis færdiggjort grundforløbet alternativt kan du starte din uddannelse direkte hos os i ny mesterlære, vi er åbne for begge dele.
Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab.
Du kommer til at indgå i klinikkens daglige drift og det er derfor vigtigt at du har lysten til at lære og prøve nye ting i en alsidig hverdag hvor du kan være med til at gøre en forskel.
Vi tilbyder
En uddannelse som klinikassistent, evt. med mulighed for fastansættelse i virksomheden efter endt uddannelse.
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over netop at være certificeret i Great Place to Work for 4. år i træk Colosseum Tandlægerne | Great Place To Work® Denmark.
Vi tilbyder kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har.
Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget, og til dette formål holder vi blandt andet interne kurser og bruger vores eget uddannelsescenter Colosseum Academy.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikleder Kristina Mattebjerg på telefon 58531414 eller Talent Acquisition Partner Mie Reenberg på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker annoncen, når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Klinikassistentelev
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Slagelse
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.
Klinikassistentelev evt. ny mesterlære til Slagelse
Indlæser ansøgningsskema