Tandplejer til Palæklinikken - nyuddannet eller erfaren
Til vores moderne klinik i hjertet af København søger vi en tandplejer til en stilling på ca. 30 timer om ugen i en fast stilling.
Stillingen
Du får en spændende hverdag i en klinik med mange faste patienter og vil skulle udføre alle typer tandplejeropgaver, herunder:
- Undersøgelser, lave behandlingsoverslag,
- PA-behandlinger,
- OP-optagelser.
Vi er fleksible i forhold til både antal timer og arbejdsdage, men vi forestiller os, at stillingen er på cirka 30 timer om ugen.
Klinikken
Du bliver en del af et engageret team bestående af fire tandlæger (hvoraf én er på barsel), tre klinikassistenter, to KA-elever og en receptionist.
Det gode samarbejde og den høje faglige standard har blandt andet ført til, at klinikken to gange er blevet kåret som Star Clinic of the Year i Colosseum Tandlægerne, ligesom klinikken har opnået topresultat i den interne Great Place to Work-undersøgelse.
Klinikken har over 30 års erfaring med tandbehandling og tilbyder i dag stort set alle former for behandlinger – herunder implantater og kirurgi. Den faglige udvikling prioriteres højt, og der arbejdes med moderne teknologi som intraorale kameraer og TRIOS-scannere fra 3Shape, hvor klinikken fungerer som beta-tester.
Løbende investeringer i avanceret udstyr bidrager både til kvaliteten i behandlingerne og til høj patient- og medarbejdertilfredshed. Klinikken står desuden over for implementering af CBCT og AI-baseret patientmonitorering som en del af en ambitiøs digital strategi.
Der arbejdes målrettet på at levere trygge og grundige behandlinger med fokus på høj patienttilfredshed – og her ”gives gerne en ekstra tand” for at sikre den gode oplevelse.
Arbejdstiderne er familievenlige, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv vægtes højt.
Dig
Du er uddannet tandplejer og har lyst til at levere et godt stykke arbejde, udvikle dig og være en del af vores team. Vi er meget åbne over for at ansætte dig, hvis du er nyuddannet, og vil gerne supportere din udvikling.
Du trives med at have dine egne patienter og har en høj faglig stolthed. Du er grundig i din diagnostik, røntgenbeskrivelse og journalføring, og du sætter en ære i at levere den bedst mulige behandling hver gang. Du informerer og vejleder dine patienter, så de kan træffe et oplyst valg om den bedste behandling for dem.
Du har en positiv energi, der smitter af på dine omgivelser, og du møder både kolleger og patienter med et smil. Du bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og til, at vi sammen når vores fælles mål.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med mere end 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også for at være et godt sted at arbejde. Derfor er vi stolte af, at vi for 4. år i træk er blevet certificeret som Great Place to Work.
Du får løbende mulighed for efter- og videreuddannelse, da vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller bygge videre på den, de allerede har.
Det er afgørende for vores succes inden for tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for faget.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Mie Reenberg på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Tandplejer
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Palægade

Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.
Tandplejer til Palæklinikken - nyuddannet eller erfaren
Indlæser ansøgningsskema