Receptionist Nørreport
Receptionist med tandfaglig baggrund til klinik i hjertet af byen
Vil du være med til at skabe trygge og ekstraordinære patientoplevelser?
Vi søger en engageret receptionist til vores moderne klinik tæt ved Nørreport, med tiltrædelse 1. september. Stillingen bliver ledig, da vores nuværende kollega har fået nye spændende udfordringer, og vi glæder os til at byde netop dig velkommen i teamet.
Om stillingen
Som receptionist er du det første ansigt vores patienter møder, og du får en nøglerolle i at sikre, at alle føler sig mødt med varme og professionalisme. Dine opgaver vil spænde bredt og blandt andet omfatte:
- Patientkontakt og tidsbestilling – både i klinikken og over telefon
- Administrativ support og håndtering af digital udveksling og behandling af patientdata og dokumenter (EDI)
- Modtagelse og forsendelse af journaler og henvisninger
- Debitorstyring samt håndtering af kommunale og forsikringsrelaterede sager
Du får reference til kliniklederen og bliver en del af et stærkt fællesskab på 12 dedikerede kolleger. Stillingen er på 32-37 timer om ugen fordelt på 5 dage.
Om klinikken
Vi er en moderne og flot klinik med den nyeste teknologi. Ud over et bredt behandlingsudvalg fungerer vi også som henvisningspraksis indenfor kompliceret endodonti og kirurgi. Her vægter vi både faglighed, omsorg og humor højt, og vi støtter hinanden i hverdagen med både engagement og et smil.
Om dig
Du har tandfaglig baggrund – måske er du uddannet klinikassistent med erfaring fra receptionen. Du har et indgående kendskab til tandlægefaglige behandlinger, hvilket gør dig i stand til både at forklare patienter om deres behandling, skabe tryghed og håndtere akutte situationer.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Dental Suite, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at lære nyt.
Du møder mennesker med et positivt sind og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Samtidig arbejder du struktureret, tager ansvar for dine opgaver og finder hurtigt løsninger, når udfordringer opstår. Du trives i samarbejde, tager hensyn til andre og ser værdien i at gå et ekstra skridt for både kolleger og patienter.
Det er vigtigt, at du taler og skriver flydende dansk.
Vi glæder os til at høre fra dig, og ser frem til at modtage din ansøgning!
Vi tilbyder
Du får mulighed for at blive en del af Europas største tandlægekæde med ca. 600 klinikker fordelt på 11 lande, heraf 25 i Danmark.
Vi lægger stor vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor både faglighed og trivsel er i fokus. Derfor er vi også stolte af at være certificeret som Great Place to Work – nu for 4. år i træk.
Du får kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har. Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget, og til dette formål holder vi blandt andet interne kurser og bruger vores eget uddannelsescenter Colosseum Academy.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte klinikleder, Angelica Nilsson på angelica.nilsson@colosseumklinikken.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Receptionist
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Nørreport
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.