Studiejob til tandlæge- og tandplejerstuderende - Callcenter hos Colosseum Tandlægerne
Vil du have et fleksibelt studiejob, hvor du kan bruge din faglige viden fra studiet og samtidig få værdifuld erfaring med patientkontakt?
Vi søger en tandlæge eller tandplejerstuderende til vores nye callcenter support, hvor du bliver en vigtig del af kontakten til patienter på tværs af vores klinikker.
Du kan også være udlært klinikassistent, der ønsker at supplere timerne på dit nuværende arbejde.
Om os
Colosseum Tandlægerne er en af Danmarks største private tandlægekæder med 25 klinikker i Danmark. Vi er en del af Colosseum Dental Group, som er Europas førende tandlægenetværk med mere end 620 klinikker.
Jobbet
Som studentermedhjælper får du en central rolle i at:
- Kontakte patienter og hjælpe dem med at booke tider
- Følge op på eksisterende bookinger via serviceopkald
- Sikre en høj kvalitet i patienternes oplevelse af deres kontakt med klinikken
Jobbet giver dig mulighed for at bruge din viden om behandlingstyper og patientforløb i praksis, samtidig med at du udvikler dine kommunikationskompetencer.
Stillingen er på ca. 8-10 timer fordelt på 3-4 hverdage om ugen, typisk i tidsrummet 17-21. Du arbejder hjemmefra med PC og telefon stillet til rådighed.
Hvem er du?
- Du læser til tandlæge eller tandplejer (gerne på de sidste moduler)
- Du er imødekommende og god til at skabe tillid i samtaler
- Du har lyst til at styrke dine evner inden for kommunikation og patientkontakt
- Du har forståelse for behandlingsforløb og kan formidle det varmt, klart og professionelt
Dine muligheder
- Et fleksibelt studiejob, der kan tilpasses dit studieforløb
- Relevant erfaring, du kan bygge videre på i din karriere som tandlæge eller tandplejer
- Træning i at kommunikere med patienter og håndtere dialog om behandlinger
- Indsigt i klinikdrift og patientforløb, set fra den anden side af stolen
- Oplæring på én af vores klinikker, hvor du lærer vores journalsystem at kende.
- Mulighed for supplerende timer på klinikken i ferieperioder.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Studerende
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.