Studentermedhjælper til HR
Colosseum Tandlægerne er en af Danmarks største private tandlægekæder med 25 klinikker. Vi er en del af Colosseum Dental Group, som er førende i Europa med over 620 tandlægeklinikker og 50 laboratorier.
Nu har du chancen for at blive en værdifuld del af vores voksende HR-team i en spændende organisation med fuld fart på. HR består i dag af en HR Manager, en HR Partner, en Talent Acquisition Partner og vores nuværende studentermedhjælper. Vi samarbejder på kryds og tværs, deler viden og erfaringer, og vi tror på, at godt teamwork og et grin i ny og næ, gør arbejdsdagen endnu bedre.
Til vores dedikerede HR-team søger vi nu endnu en serviceminded og nysgerrig studentermedhjælper til en stilling med mulighed for både læring og indflydelse.
Jobbet
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores HR-team og vores klinikledere, hvor du skal varetage administrative samt systemmæssige opgaver, samt supportere på projekter. Du kommer til at spille en central rolle i at støtte implementeringen og den daglige brug af vores nye HR-system, Workday.
Opgaverne bliver bl.a.:
- Supportere ledere i brugen af HR-systemet Workday
- Følge op på sager og sikre tydelig og imødekommende kommunikation
- Bidrage til datakvalitet og korrekt registrering i systemet
- Deltage i løbende forbedringer og udvikling af HR-systemets funktioner
- Hjælpe med HR-administration og forskellige ad hoc-opgaver
- Understøtte klinikkernes daglige drift og udvikling
Stillingen er på ca. 8 timer om ugen, og vi tilbyder fleksibilitet i forhold til dit studie.
Dig
Vi søger en ambitiøs medarbejder, der gerne vil supplere studiet med praktisk og relevant erhvervserfaring. Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx HR, IT eller tilsvarende – du drømmer muligvis om en karriere indenfor HR.
Du er teoretisk velfunderet og formår at omsætte teori til praksis, da opgaverne vil være meget praktisk orienterede.
Du…
- har et solidt kendskab til Office-pakken
- tager ansvar, arbejder selvstændigt og er ivrig efter at lære nyt
- har gode kommunikationsevner, og du kan formulere dig fejlfrit skriftligt på dansk
- arbejder struktureret og har styr på detaljerne.
- er samarbejdsorienteret og trives med at kommunikere med mange mennesker
- er fleksibel med hensyn til arbejdstid og er klar til at tage en ekstra tørn, når vi har travlt
- er serviceminded og har et godt humør, som bidrager til det gode fællesskab
Dine muligheder
Vi tilbyder et spændende studiejob med ansvar for egne opgaver. Du får mulighed for at kombinere din teoretiske platform med praktiske opgaver og dermed en enestående mulighed for at styrke din forretningsforståelse. Du tilbydes fleksible arbejdstider, og vi stiller de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Mie Reenberg på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Om os
Colosseum Tandlægerne er siden 2022 certificeret “Great Place to Work“ og 82% af alle vores medarbejdere i 2023 syntes, alt taget i betragtning, at det er et rigtig godt sted at arbejde. Det at gå på arbejde skal have et formål og give mening. Derfor er vi utrolig glade for, at medarbejderne hos Colosseum er stolte af deres arbejde og føler, at de gør en forskel for både patienter og samfundet.
- Afdeling
- Administration
- Lokationer
- Herlev
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.