Receptionist til Hørsholm
Brænder du for at give en nærværende og ekstraordinær patientoplevelse?
Vi søger en engageret receptionist til vores klinik i Hørsholm til en fast deltidsstilling på 14-21 timer om ugen.
Om stillingen
Som receptionist er du det første ansigt vores patienter møder, og du får en nøglerolle i at sikre, at alle føler sig mødt med varme og professionalisme. Dine opgaver vil spænde bredt og blandt andet omfatte:
- Patientkontakt og tidsbestilling – både i klinikken og over telefon
- Administrativ support og håndtering af digital udveksling og behandling af patientdata og dokumenter (EDI)
- Modtagelse og forsendelse af journaler og henvisninger
- Debitorstyring samt håndtering af kommunale og forsikringsrelaterede sager
- Arbejde i sterilen
Du vil også skulle assistere ved stolen efter behov.
Om klinikken
Klinikken er en flot og moderne klinik med nyeste teknologi centralt i Hørsholm
Vi tilbyder et bredt udvalg af behandlinger og er ligeledes henvisningspraksis, ligesom vi laver alle former for kirurgi og komplekse behandlinger på cancerpatienter.
Du bliver en del af et stabilt og velfungerende team bestående af både tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, receptionister og en klinikleder.
Vi har et godt kollegialt sammenhold og vægter det sociale højt.
Om dig
Det er en forudsætning at du er uddannet klinikassistent og har erfaring med at arbejde i receptionen.
Som receptionist er du den første vores patienter møder når de besøger klinikken, og det er derfor ekstra vigtigt, at du føler overskud til at føre den enkelte patient trygt igennem deres besøg på klinikken.
Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og at vi sammen når vores fælles mål.
Du er…
- Samarbejdsorienteret: samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
- Hensyntagende: er imødekommende, har let ved at sætte sig i andres sted, lytter og udviser hensyn om omsorg for både patienter og kolleger.
- Struktureret: arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, der er startet, og overholder deadlines.
- Løsningsorienteret: finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Vi tilbyder
Du får mulighed for at blive en del af Europas største tandlægekæde med ca. 600 klinikker fordelt på 11 lande, heraf 25 i Danmark.
Vi lægger stor vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor både faglighed og trivsel er i fokus. Derfor er vi også stolte af at være certificeret Great Place to Work – nu for 4. år i træk.
Du får kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder Mona Reiche, på mona.reiche@colosseumklinikken.dk eller Talent Acqusition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Receptionist
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Hørsholm
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.