Receptionist til Herlev
Brænder du for at give en nærværende og ekstraordinær patientoplevelse
Til vores moderne klink centralt i Herlev søger vi pr. 1. april en receptionist, som med sit varme og imødekommende væsen, sikrer et velfungerende flow og at alle patienter bliver taget godt imod.
Stillingen
Dine opgaver vil være:
Administrative opgaver
Håndtering af EDI
Modtagelse/forsendelse af journaler/henvisninger
Patientkontakt/tidsbooking både personligt samt pr. telefon
Debitorstyring, samt håndtering af kommunale og forsikringsrelaterede sager.
Du vil referere til klinikleder, Camilla Lauge, som er ansvarlig for klinikkens daglige drift og personalet. Stillingen er på 32 timer om ugen, fordelt på 5 dage.
Klinikken
Klinikken er en flot og moderne praksis, centralt beliggende i Herlev, og udstyret med den nyeste teknologi. Vi tilbyder et bredt udvalg af behandlinger og fungerer samtidig som henvisningspraksis inden for kompliceret endodonti og kirurgi.
Du bliver en del af et stabilt og velfungerende team med mange erfarne kolleger, hvor flere har været tilknyttet klinikken i mange år. Teamet består af 7 tandlæger, 3 tandplejere, 5 klinikassistenter, 2 klinikassistentelever, 1 receptionist og 1 klinikleder.
Hos os er samarbejde, fællesskab og gensidig respekt en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer det sociale sammenhold og mødes blandt andet til årlig sommerfest, julefrokost og DHL-løb, hvor vi samles til hyggeligt samvær i august. Derudover deltager vi hvert andet år i Colosseum-dagen, hvor alle klinikker mødes til fest og hygge.
Dig
Det er en forudsætning at du har tandfaglig viden og har erfaring med at arbejde i receptionen. Dit kendskab til tandlægefaglige behandlinger og udtryk gør en stor forskel, da du kan forklare, hvad en behandling indebærer, berolige en nervøs patient og hjælpe med at prioritere akutte behov.
Som receptionist er du den første vores patienter møder når de besøger klinikken, og det er derfor ekstra vigtigt, at du føler overskud til at føre den enkelte patient trygt igennem deres besøg på klinikken.
Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og at vi sammen når vores fælles mål.
Vi ønsker at få en kollega som har lyst til at deltage i sociale aktiviteter og være en del af fællesskabet.
Du er…
• Samarbejdsorienteret: samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
• Hensyntagende: er imødekommende, har let ved at sætte sig i andres sted, lytter og udviser hensyn om omsorg for både patienter og kolleger.
• Struktureret: arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, der er startet, og overholder deadlines.
• Løsningsorienteret: finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Du behersker dansk flydende i både skrift og tale.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over at netop for 5 år i træk er certificeret i Great Place to Work.
Du får kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder, Camilla Lauge, pr. Mail: Camilla.lauge@colosseumklinikken.dk eller Talent Acqusition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Receptionist
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Herlev
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.