Tandlæge til Dragør 2 dage om ugen
Til vores velfungerende klinik i hjertet af Dragør, søger vi en erfaren tandlæge til en fast stilling på 2 dage om ugen.
Stillingen er ideel for dig, der ønsker et par faste dag i en velfungerende klinik – hvad enten du kombinerer det med anden praksis, privatliv eller andet arbejde.
Stillingen
Du bliver en del af en spændende og travl hverdag i en veletableret klinik og vil få en hverdag med patienter, kompetente og hjælpsomme klinikassistenter.
Stillingen er på 2 dage om ugen, hvoraf den ene er mandag.
Klinikken
Vi tilbyder vi en omfattende vifte af tandplejetjenester, der dækker alt fra grundlæggende forebyggende pleje til, kirurgiske behandlinger som PA-kir samt implantatbehandlinger, desuden udfører vi også avancerede kosmetiske procedurer.
Du vil referere til klinikleder, Nilo Zamani, som er ansvarlig for den daglige drift, som også vægter arbejdsglæde, omsorg og faglighed højt
Teamet, du bliver en del af, er et godt team på i alt 8 medarbejdere. Vi består af 2 tandlæger, 1 kæbekirurg, 2 tandplejere, 2 klinikassistenter og 1 elev.
Klinikken er med 6 behandlingsrum, OP, stor steril og et dejligt venteværelse ud mod Dragør Torv. Her er en hyggelig og dejlig atmosfære, hvor godt fællesskab og sammenhold vægtes højt.
Dig
Vi søger en alsidig tandlæge med bred klinisk erfaring og lyst til fortsat faglig udvikling. Du har interesse for parodontosekirurgiske behandlinger og erfaring med både fast og aftagelig protetik samt opbygninger.
Du er fagligt ambitiøs, arbejder struktureret og sætter patienten i centrum. Som person er du en engageret teamplayer, der trives med sparring og kompetenceudvikling i tæt samarbejde med klinikkens øvrige medarbejdere.
Du lægger vægt på grundighed i dit arbejde og prioriterer at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan træffe det rette behandlingsvalg. Erfaring med større behandlingsplaner er en fordel, men det vigtigste er din motivation for at udvikle dine kompetencer og bidrage aktivt til et stærkt fagligt miljø.
Du har en positiv attitude, der smitter af på dine omgivelser, og møder både kolleger og patienter med et smil. Samtidig bidrager du aktivt til det gode kollegiale fællesskab og til, at vi sammen når vores fælles mål.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over netop at være certificeret ”Great Place to Work” for 5. år i træk.
Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget, derfor tilbyder vi kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikleder Nilofer Zamani på mail: Nilofer.Zamani@colosseumklinikken.dk eller Talent Acquisition Partner Mie Reenberg på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Tandlæge
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Dragør
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.