Klinikassistentelev evt. 2. årselev til Colosseum Tandlægerne i Dragør
Da vores nuværende elev skal flytte, søger vi en elev til vores klinik i Dragør.
Stillingen
Du får en spændende hverdag med en bred pallette af opgaver og du vil løbende blive introduceret til nye opgaver og vil naturligvis få en uddannelsesplan.
Der vil være mulighed for at blive introduceret til mange forskellige typer behandlinger samt arbejde i reception og steril.
Klinikken
Vi tilbyder vi en omfattende vifte af tandplejetjenester, der dækker alt fra grundlæggende forebyggende pleje til, kirurgiske behandlinger som PA-kir samt implantatbehandlinger, desuden udfører vi også avancerede kosmetiske procedurer.
Du vil referere til klinikleder, Nilo Zamani, som er ansvarlig for den daglige drift, som også vægter arbejdsglæde, omsorg og faglighed højt
Teamet, du bliver en del af, er et godt team på i alt 8 medarbejdere. Vi består af 2 tandlæger, 1 kæbekirurg, 2 tandplejere, 1 klinikassistent og 2 elever.
Klinikken er med 6 behandlingsrum, OP, stor steril og et dejligt venteværelse ud mod Dragør Torv. Her er en hyggelig og dejlig atmosfære, hvor godt fællesskab og sammenhold vægtes højt.
Dig
Du har færdiggjort grundforløbet eller allerede færdiggjort dele af din elevtid på en anden klinik -vi er åbne for begge dele.
Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab.
Du kommer til at indgå i klinikkens daglige drift og det er derfor vigtigt at du har lysten til at lære og prøve nye ting i en alsidig hverdag hvor du kan være med til at gøre en forskel.
Vi tilbyder
En uddannelse som klinikassistent, evt. med mulighed for fastansættelse i virksomheden efter endt uddannelse.
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi lægger stor vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor både faglighed og trivsel er i fokus. Derfor er vi også stolte af at være certificeret som Great Place to Work – nu for 4. år i træk.
Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget, derfor får du kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikleder Nilofer Zamani på mail: Nilofer.Zamani@colosseumklinikken.dk eller Talent Acquisition Partner Mie Reenberg på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.
- Afdeling
- Klinikassistentelev
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Dragør
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 620 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa. Næsten 12.500 dygtige tandlægefaglige medarbejdere udfører behandlinger af høj kvalitet, der dækker alle specialer, og stræber efter fremragende patientpleje. Hos Colosseum Dental Group benytter vi de nyeste teknologier og uddannelser til at levere tjenester af høj kvalitet med fokus på fremragende patientpleje. Vi bekymrer os om vores patienter, vores kollegaer og de samfund, vi opererer i, og så samarbejder vi i et internationalt netværk til gavn for alle.
Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, der et globalt professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Jacobs Holding har et langsigtet engagement inden for tandpleje gennem sin investering i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA. Langsigtet værdiskabelse for et velgørende formål er helt central for Jacobs’ arv, og Jacobs Holdings eneste økonomiske modtager er Jacobs Foundation – en af verdens førende velgørende fonde dedikeret til udvikling af børn og unge på globalt plan.