Klinikassistent til Skibby - barselsvikariat
Til vores velfungerende klink i Skibby søger vi en tandklinikassistent til et barselsvikariat på cirka 30 timer om ugen. Vikariatet er fra medio maj 2026 til og med februar 2027.
Stillingen
Dine arbejdsopgaver vil omfatte assistance til tandlægebehandlinger samt opgaver i sterilrummet og arbejde i receptionen. Du vil få spændende hverdag med godt kollegialt samvær og mulighed for faglig udvikling.
Du vil referere til klinikleder Lonnie, som har været i klinikken i 30 år.
Stillingen er på cirka 30 timer om ugen med fri hver mandag.
Klinikken
Klinikken ligger centralt i Skibby i et hyggeligt villakvarter og har mange faste patienter.
Du bliver en del af et velfungerende og stabilt team på i alt 7 medarbejdere, herunder 2 tandlæger, 1 tandplejer, 2 tandklinikassistenter, 1 klinikassistentelev og en klinikleder.
Dig
Du er uddannet Tandklinikassistent, men om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er ikke afgørende, det er til gengæld din lyst til at være en del af velfungerende kollegialt fællesskab i et team som går op i at yde en god behandling til vores patienter.
Du har en positiv attitude, som smitter af på dine omgivelser, og du møder både kolleger og patienter med et smil og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og til, at vi sammen når vores fælles mål.
Du er …
• Samarbejdsorienteret: samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
• Hensyntagende: er imødekommende, har let ved at sætte dig i andres sted, lytter og udviser hensyn og omsorg for både patienter og kolleger.
• Struktureret: arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, der er startet, og overholder deadlines.
• Løsningsorienteret: finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over at være certificeret Great Place to Work 5 år i træk.
Det er afgørende for vores succes inden for tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for faget.
Du får løbende mulighed for efter- og videreuddannelse, da vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller bygge videre på den, de allerede har.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder, Lonnie Mia Thun, på telefon 4752 8011 eller Talent Acqusition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
- Afdeling
- Klinikassistent
- Lokationer
- Colosseum Tandlægerne Skibby
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 550 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa.
Colosseums majoritetsejer er Jacobs Holding AG, som er en del af Jacobs Capital – et globalt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz, og London, Storbritannien.
Jacobs-familien har gennem lang tid været engageret i initiativer, der forbedrer menneskers liv. Med udgangspunkt i denne arv investerer Jacobs Capital i virksomheder, der gør en reel forskel for de samfund, de betjener.
Vi deler denne passion for at forbedre sundhed og trivsel. Sammen med vores ejere har vi fokus på at levere tandpleje af højeste kvalitet, støtte vores teams og skabe positive oplevelser for hver eneste patient, der træder ind ad vores døre.