Studentermedhjælper til Content & SoMe
Studentermedhjælper til Content & SoMe
Hovedkontoret i Herlev · 2 dage om ugen
Har du lyst til at lave content, som mange danskere ser i deres feed, og samtidig få erfaring, der kan bruges til noget? Så håber vi, at du vil læse med.
Her bliver dine idéer til noget, folk ser
I denne stilling bliver telefonen dit vigtigste værktøj. Den ene dag står du måske ude på en klinik og filmer en tandplejer, der deler sit bedste tip til en sundere mund. Den næste har du spottet en trend på TikTok og finder ud af, hvordan vi kan gøre den til vores egen.
Vi vil gerne vise tandlægen fra en ny side. Varm, menneskelig og med plads til et smil. Her får du masser af frihed til at prøve noget nyt, og du bygger en portefølje op, du kan være stolt af.
Et lille team med store ambitioner
Colosseum Tandlægerne har omkring 25 moderne tandklinikker fordelt over hele Danmark, som alle understøttes af hovedkontoret i Herlev. Vi er en del af Colosseum Dental Group, Europas største netværk af tandklinikker med mere end 620 klinikker i 11 lande. Fælles for os alle er, at vi vil give vores patienter tandpleje af høj kvalitet i trygge rammer.
Som studentermedhjælper i marketingteamet arbejder du tæt sammen med vores nye Brand & Communications Lead, der ligesom dig starter i begyndelsen af 2027. Fra første dag får du ansvar for opgaver, hvor du kan se resultatet ude på vores kanaler, og der er god plads til dine egne idéer.
Du kommer også til at møde mange mennesker, fra tandlæger og tandplejere til kolleger på hovedkontoret. Det er ofte i de relationer, at de bedste idéer til content opstår.
Dine opgaver bliver blandt andet
Content: Du er med til at planlægge, optage og klippe billeder og videoer til vores kanaler, ofte ude på klinikkerne.
SoMe: Du hjælper med at lægge indhold op på Instagram, TikTok og vores andre kanaler og holder øje med, hvad der rører sig.
Grafik: Du laver opslag, stories og andet grafisk materiale i Canva, Adobe eller lignende.
Idéer og trends: Du holder øje med, hvad der virker på SoMe lige nu, og kommer med forslag til, hvordan vi kan bruge det.
Anmeldelser og data: Du giver en hånd med at følge op på anmeldelser og trække tal fra kanalerne, så vi bliver klogere på, hvad der virker.
Kampagner og messer: Du hjælper med det praktiske, når vi kører kampagner eller skal på messe.
Der kommer helt sikkert mere til, men det her er det store billede.
Om dig
Du læser en relevant uddannelse inden for fx kommunikation, marketing, medier eller design, og du har mindst 2 år tilbage af dit studie. Du kender Instagram og TikTok indefra og har en god fornemmelse af, hvad der får folk til at stoppe op, og hvad der får dem til at scrolle videre.
Du filmer og klipper på telefonen, fx i CapCut, har øje for det visuelle og skriver i en varm og letforståelig tone. Og så er du ikke bleg for at stå bag kameraet. Eller foran det, hvis det er det, der skal til.
Som person er du:
God til relationer: Du har let ved at falde i snak med nye mennesker, og du lytter til deres idéer og holdninger. Samtidig, kan du også sortere og prioritere i forhold til hvad der er relevant på vores kanaler.
Selvkørende: Du kan selv tage fat, når du har fået en opgave, og spørger, når du er i tvivl.
Struktureret: Du får dit arbejde til at hænge sammen med studiet og holder styr på dine deadlines.
Positiv: Du møder kolleger, klinikker og patienter med godt humør.
Holdspiller: Du trives med, at vi løfter i flok, og giver gerne en hånd med der, hvor der er brug for det.
Kreativ og nysgerrig: Du kommer med idéer og har lyst til at prøve nyt.
Du skal ikke kunne det hele fra dag ét. Det kan vi heller ikke, men vi har viljen til at finde ud af det og gøre os umage.
Hvad du får
Et studiejob, hvor dit arbejde bliver set af mange, og erfaring med content, SoMe og brand, som du kan tage med dig videre. Vi klæder dig på med vejledning i sundhedsmarkedsføring og det udstyr, du skal bruge. Og så får du kolleger, der glæder sig til at få dig med på holdet.
Praktisk
Vi forventer, at du arbejder to dage om ugen med dit primære arbejdssted på vores hovedkontor i Herlev. Dit studie kommer først, så der er fleksibilitet til at tilpasse arbejdet efter forelæsninger og eksamensperioder. Du skal regne med, at nogle opgaver foregår ude på klinikkerne. Tiltrædelse primo 2027 eller hurtigst muligt.
Lyder det som dig?
Så hører vi meget gerne fra dig. Tøv ikke med at sende et link med i ansøgningen til noget, du har lavet, fx en video, en profil eller et projekt fra studiet.
Vi modtager ikke CV eller ansøgning på mail, men har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Line Augusta Schade på Line.Schade@colosseumklinikken.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Hovedkontor
Om Colosseum Tandlægerne
Colosseum Danmark er en del af Colosseum Dental Group, der er den førende paneuropæiske tandlægegruppe. Koncernen har mere end 550 moderne og veludstyrede klinikker og 50 laboratorier fordelt over 11 lande i Europa.
Colosseums majoritetsejer er Jacobs Holding AG, som er en del af Jacobs Capital – et globalt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz, og London, Storbritannien.
Jacobs-familien har gennem lang tid været engageret i initiativer, der forbedrer menneskers liv. Med udgangspunkt i denne arv investerer Jacobs Capital i virksomheder, der gør en reel forskel for de samfund, de betjener.
Vi deler denne passion for at forbedre sundhed og trivsel. Sammen med vores ejere har vi fokus på at levere tandpleje af højeste kvalitet, støtte vores teams og skabe positive oplevelser for hver eneste patient, der træder ind ad vores døre.